BAMBOOS

Frivillige

Gør en forskel – rejs til Cambodja i dit sabbatår med BAMBOOS!

Drømmer du om et sabbatår fyldt med oplevelser, fællesskab og reel impact?

Hos BAMBOOS kan du rejse ud i verden og samtidig gøre en mærkbar forskel. Vi arbejder i Cambodja, hvor danske unge er med til at give børn bedre skolegang, flere muligheder og et stærkere fundament for fremtiden.

Et ophold hos os giver dig oplevelser, du ikke kan planlægge hjemmefra, et stærkt internationalt fællesskab og nye venskaber, samtidig med at du udvikler dig personligt og lærer en helt ny kultur at kende. Du kommer tæt på både vores lokale team og de børn og familier, vi støtter.

Cambodja er et ungt og imødekommende land, fyldt med energi, kultur og varme mennesker, men også udfordret af fattigdom. Derfor bygger og renoverer vi skoler, etablerer biblioteker, donerer cykler og uniformer og skaber konkrete projekter, der giver børnene en bedre fremtid.

Som frivillig bliver du en aktiv del af arbejdet. Du kan undervise i engelsk, hjælpe med et konkret skoleprojekt, støtte vores lokale team, give en hånd i cykelværkstedet og bidrage til kommunikationen.

Vi er allerede fuldt etableret i Cambodja, så du træder direkte ind i et stærkt setup med lokale medarbejdere og projekter, der allerede kører. Det betyder, at du fra første dag bliver en del af noget ægte — et sabbatår med mening, hvor du både udvikler dig selv og giver børn i Cambodja nye muligheder.

Hvad får du ud af det?

Gør en forskel

Du bliver en aktiv del af vores arbejde med at styrke uddannelse, sundhed og levevilkår i lokalsamfundene. Dine hænder og dit engagement er med til at give børnene i Cambodja en bedre fremtid.

Få perspektiv på livet

Når du arbejder med børnene og deltager i hverdagen i Cambodja, opdager du hurtigt, hvor meget det betyder at hjælpe andre. Du bliver mere robust, mere taknemmelig og rigere på livserfaring.

Win-win

De lokale ved, at de har brug for hjælp – og de ønsker den. Med din indsats støtter du både individer og samfundet, og du bliver en rollemodel for børnene. Det er en oplevelse, du aldrig glemmer.

Det praktiske

Hvem kan deltage?

Vi søger unge danskere på sabbatår eller i overgangsperioder i livet, som ønsker at give noget af sig selv og få noget stort igen.

Varighed

2-8 uger (eller mere) – op til 5 dages arbejde om ugen. For at skabe størst mulig værdi – både for børnene, familierne, lokalsamfundet, vores lokale team og dig selv – anbefaler vi, at du bliver i mindst en måned.

Område

Vores indsatser er fokuseret i et af de absolut fattigste områder i Cambodja – den utrolig smukke og autentiske Siem Reap-provins i det nordvestlige Cambodja, som er centrum for verdens ottende vidunder, tempelkomplekset Angkor Wat.

Indkvartering

I bor i byen Siem Reap med ca. 100.000 indbyggere og her finder du en unik blanding af lokal charme, kultur, liv og backpacker-stemning. Du bor i lejlighed med andre frivillige eller på nøje udvalgte hoteller, hostels eller guesthouses – på sigt vil der også blive mulighed for at bo hos de lokale. 

Dine muligheder som frivillig

  • Undervisning
    Støt børnene som hjælpelærer i engelsk, kreative fag eller idræt på de lokale skoler.
  • Oplysning
    Deltag aktivt i workshops og oplysningsprojekter om sundhed, hygiejne, rent vand og prævention.
  • Praktisk arbejde
    Hjælp med at bygge og renovere skoler og familiehuse.
  • Team-support
    Støt vores lokale team med engelsk, IT, regnskab, markedsføring eller HR.
  • Fleksibilitet
    Du kan i høj grad være med til at præge dit ophold og hvis du har specielle interesser, så lad os tage en snak om, hvor og hvordan du gør den største mulige forskel. Det vil også være muligt at mixe ovenstående områder

Det gør BAMBOOS unik

Den ægte vare

Du arbejder på offentlige skoler i områder, hvor behovet er stort og ressourcerne små. Her mærker du med det samme, hvor autentisk det hele er og hvor meget din indsats betyder.

Eget kontor

Vi har vores eget kontor i Siem Reap og et lille, erfarent cambodjansk team på otte personer, som kender skolerne, lokalsamfundene og myndighederne ud og ind – og er tæt på dig hele tiden.

Mønsterbrydere og rollemodeller

Vores lokale team i Siem Reap består hovedsageligt af unge mennesker, der har taget rejsen fra dybeste fattigdom til at blive selvstændige unge mennesker med store drømme. De brænder for at give tilbage til det land de elsker og tage imod unge frivillige, der ønsker at gøre en forskel for Cambodja.

Bæredygtig tilgang

Vi tager ansvar. Derfor begrænser vi antallet af frivillige for at sikre kvalitet og tryghed – både for dig og børnene.

Tryghed og støtte

  • Velkomst i lufthavnen og transport til indkvartering.
  • Hjælp til booking og masser af gode råd om alt mellem himmel og jord.
  • Lokal kontaktperson til rådighed 24/7.
  • Mulighed for selv at arrangere rejse og ophold – fleksibilitet er nøgleordet.

Sikkerhed

Cambodja er generelt et trygt og fredeligt land at opholde sig i. Som alle steder gælder det om at bruge sund fornuft og være opmærksom – men vi står klar med råd og vejledning hele vejen.

Pris (danske kroner)

  • 15 dage – 8.000 
  • 30 dage – 12.000 
  • 45 dage – 16.000 
  • 60 dage – 20.000 

Inkluderet: modtagelse i lufthavnen i Siem Reap, lokal kontaktperson og koordinator, ophold på hostel med morgenmad, lokal transport til og fra skoler, cykel til rådighed, vejledning inden afrejse, de-brief, 3 x Bamboos t-shirts og BAMBOOS medlemskab.

Ikke inkluderet: flyrejse til og fra Siem Reap lufthavn, visum, rejseforsikring, vaccinationer, mad og drikke udover morgenmad, udflugter og fritidsaktiviteter. Hotel med eget værelse kan tilkøbes.

Er du klar til at gøre en forskel?

Vi søger dig, der vil engagere dig, lære nyt, arbejde hårdt og tage hjem med hjertet fyldt af oplevelser og minder for livet. Med BAMBOOS bliver du en del af en stærk og kærlig indsats for Cambodjas børn og fremtid – og en bevægelse af unge, der gør noget.

Del dine oplysninger, så hører du fra os indenfor 24 timer.

Scroll to Top