BAMBOOS

Effektmåling

Det er essentielt for os at meningsfuld forandring måles på en relevant og troværdig måde og at vi til enhver tid, kan dokumentere vores indsats, både overfor os selv og vores Partnere.

I samarbejde med konsulenthuset Pluss har BAMBOOS defineret en række principper for effektmåling, så det er muligt, på en pragmatisk og effektiv måde, at måle effekten af vores indsatser i både Danmark og Cambodja.

Pluss er kendt for deres brede metodiske kendskab til effektmåling og samtidig er de meget konkrete og realistiske i deres tilgang.

Effektmåling

Vores fire overordnede principper

Vi bruger klare og pragmatiske principper til at forstå, måle og forbedre effekten af vores arbejde. Klik på hvert princip for at læse mere.

Kerneområder

Vi arbejder med relevante og pragmatiske effektmålinger inden for vores kerneområder, som er: skoleinfrastruktur, uddannelse og læring samt evnen til at forsørge sig selv.

Måleparametre

Vi baserer vores arbejde på egne definerede måleparametre for at sikre relevans, konsistens og kvalitet. Samtidig holder vi os løbende orienteret om donorernes forventninger og krav til effektmåling for at sikre fortsat relevans.

Dataindsamling

Vi anvender anerkendte metoder til dataindsamling og -verificering og inddrager tredjeparter, når det er relevant. Vi baserer vores vurderinger på før-og-efter-data indsamlet fra uafhængige kilder, myndigheder, skoler, lokalsamfund, familier og vores eget team. Vi integrerer både kvantitative og kvalitative data for at sikre, at måleresultaterne understøttes af virkelige historier og kontekstuelle indsigter.

Social Return on Investment (SROI)

På lang sigt sigter vi mod at præsentere værdien af vores forandringsarbejde gennem den internationalt anerkendte metode Social Return on Investment (SROI). SROI beskriver forholdet mellem det, man investerer, input, og den finansielle og sociale værdi af den resulterende forandring, outcome, målt i monetære termer. Det giver mulighed for at evaluere og sammenligne indsatser på tværs af forskellige sektorer og landegrænser.

Pluss er en dansk konsulentvirksomhed, der har specialiseret sig i strategisk rådgivning, ledelsesudvikling, effektmåling og governance. Virksomheden blev grundlagt i 2001 og har kontorer i Aarhus og København. 

Pluss arbejder tæt sammen med både offentlige og private organisationer i ind -og udland og er bredt anerkendt for deres ekspertise indenfor effektmåling. Virksomheden har i dag et af Danmarks største evalueringsmiljøer, hvor de rådgiver et stort antal kunder, herunder NGO’er, fonde, private og offentlige kunder.

Scroll to Top