BAMBOOS

Dit eventyr – Deres fremtid

Drømmer du om at tage ud i verden – og vil du gøre en forskel?

Med BAMBOOS kan du opleve solopgangen over Angkor Wat, udforske jungledækkede templer, sejle på Tonlé Sap, besøge lokale landsbyer og mærke stemningen på Siem Reaps night markets, caféer og livlige gader.

 

Samtidig bliver du, som frivillig,  en del af et stærkt fællesskab, hvor du støtter børn i Cambodia med at bryde fattigdommen.

 

Vi kombinerer frivilligt arbejde – med et fantastisk eventyr

Empowering the next generation - from Denmark to Cambodja

Vi tilbyder:

Oplev eventyrlige Cambodja
  • Se solopgangen over ikoniske Angkor Wat og udforsk templer, Tonlé Sap, landsbyliv og naturen omkring Siem Reap
  • Oplev night markets, street food, caféer og byens livlige gader
  • Tag på korte weekendture rundt I Cambodia på egen hånd
Gør en forskel
  • Støt børn i Cambodja i at bryde med fattigdommen ved at undervise på nøje udvalgte lokale skoler og deltage i vores projekter
  • Få et meningsfyldt sabbatår eller praktikophold i Siem Reap
  • Udvikl dig personligt og få erfaring til studie, arbejde og fremtiden
Indgå i vores lokale team af unge mønsterbrydere
  • Bliv støttet af vores lokale team i Siem Reap gennem hele opholdet
  • Arbejd sammen med unge cambodjanere, der selv har skabt nye muligheder
  • Oplev Cambodja indefra gennem lokale relationer og fællesskab
Bliv en del af et fantastisk fællesskab
  • Bliv en del af BAMBOOS frivillige netværk af unge i Danmark og Cambodja
  • Etabler et fællesskab med lokale unge, internationale rejsende og vores lokale team
  • Få venner, minder og oplevelser for livet

Hvem kan komme afsted?

Hos BAMBOOS er der plads til forskellige profiler. Du behøver ikke passe ind i én fast kasse. Det vigtigste er, at du møder op med energi, ansvar og lyst til at engagere dig. Vores frivillige er typisk mellem 18-30 år. Vi sender både studenter afsted på vores velplanlagte sabbatårsprogram inden videregående uddannelse og sender også unge afsted,som er igang med eller færdige med en videregående uddannelse. Vi tilbyder et specifikt program for unge lærerstuderende eller nyuddannede lærere.

Der er rift om vores begrænsede antal pladser så send gerne din ansøgning hurtigst muligt for at komme i betragtning på det tidspunkt du gerne vil afsted

Din rolle som frivillig med BAMBOOS?

Vores frivillige bliver en del af hverdagen på nøje udvalgte lokale skoler i Siem Reap. Som frivillig er din vigtigste opgave at støtte engelskundervisningen sammen med de faste lærere og gøre timerne mere levende, nærværende og inspirerende. Engelsk åbner døre til uddannelse og job i Cambodja – og på skoler med få ressourcer kan din indsats gøre en kæmpe forskel. Du behøver ikke være lærer. Du får introduktion, støtte og sparring fra de lokale lærere og kan også engagere dig i aktiviteter og projekter efter dine interesser og lokale behov. Din rolle kan inkludere at:

  • Bidrage til skolernes undervisning
    Støt børnene som hjælpelærer i engelsk, kreative fag eller idræt på de lokale skoler​
  • Indgå i vores lokale projekter og oplysningsarbejde
    Deltag aktivt i workshops og oplysningsprojekter relateret til for eksempel cykelvedlighold, køkkenhaver, biblioteker, scholarships, sundhed, hygiejne, rent vand og prævention​
  • Praktisk arbejde
    Hjælp med at bygge og renovere skoler og familiehuse​
  • Team-support
    Støt vores lokale team med engelsk, IT, regnskab, markedsføring eller HR

Er du god til struktur, undervisning, sport, kreative aktiviteter, sociale medier, formidling eller praktisk arbejde, kan det ofte tænkes ind i dit ophold.

Hos BAMBOOS er der plads til, at du kan præge dit ophold. For flere detaljer om vores projekter:

  • 01
    Cykelprojekt
  • 02
    Haveprojekt
  • 03
    Scholarships
  • 04
    Biblioteksprojekt
  • 05
    Hygiejneprojekt
  • 06
    Early marriage projekt

Er du lærerstuderende eller har en undervisningsfaglig baggrund, får du en særlig mulighed for at bruge dine kompetencer i praksis. Opholdet giver dig værdifuld international erfaring og undervisningserfaring i en anden kontekst end den danske.

Du kan:

  • arbejde mere målrettet med undervisning og didaktik
  • samarbejde tættere med lokale lærere
  • bidrage til udvikling af undervisning
  • styrke både elevernes og lærernes engelskniveau

Det Praktiske

Vi tror på grundig forberedelse, gode oplevelser i trygge rammer og personlig udvikling. Derfor har vi sammensat et forløb der starter allerede inden du tager afsted og først slutter når vi har talt sammen efter dit ophold.

*flyrejse tur/retur til Siem Reap, Cambodja samt rejseforsikring er ikke en del af Bamboos pakken

Det Praktiske

Cambodja er et ungt, smilende og energifyldt land med en rig kultur og stor gæstfrihed. Landet er stærkt præget af buddhisme og har masser af flotte templer og pagoder. Cambodja’s årlige GDP per capita var ca. 2600 USD (ca. 17,500 DKK) i 2024 – 25-30 gange lavere end i Danmark.

Siem Reap er en livlig by med caféer, markeder og et internationalt miljø, samtidig med at du kommer tæt på det lokale liv. Det er her, du oplever både hverdag og eventyr – og mærker, hvor meget din indsats betyder.

Du vil hurtigt opleve, hvor åbne og imødekommende mennesker er, og hvordan relationer opstår på tværs af kultur og sprog. Samtidig får du indblik i en hverdag, der er meget anderledes end den danske, hvilket giver nye perspektiver på både livet og dine egne muligheder. Kombinationen af stærke oplevelser, fællesskab og meningsfuldt arbejde gør opholdet til noget helt særligt.

Du bor i byen Siem Reap med ca. 100.000 indbyggere og her finder du en unik blanding af lokal charme, kultur, liv og backpacker-stemning. I centrum af Siem Reap vil du blive indlogeret på et fedt ungdoms-hostel med pool og morgenmad. Du vil overnatte i sovesal med andre unge der er ude og opleve verdenen. Mod ekstra tillæg kan vi arrangere et enkeltværelse på hostelet, eller andre hoteller med 3-4 stjerner i området. Fra din indkvartering er der max 45 minutters transport til dine aktiviteter for BAMBOOS.

En typisk dag starter med morgenmad og derefter transport til en af vores skoler, hvor du deltager i deres undervisning og aktiviteter. En typisk skoledag i Cambodja varer fra ca. kl. 7.00 til 16.00 og er opdelt i government time og extra classes. Om morgenen deltager du typisk i engelskundervisningen sammen med de lokale lærere. Der er en frokostpause i et par timer midt på dagen, hvor du har fri og kan opleve lokalmiljøet samt hænge ud med lokale unge. Om eftermiddagen efter frokost tilbyder nogle skoler ekstra undervisning og aktiviteter, hvor eleverne kan fordybe sig i fx engelsk og andre færdigheder – der er rig mulighed for at deltage i spændende aktiviteter og projekter. Se eksemplerne her. Sidst på dagen har du fri til oplevelser, fællesskab og afslapning. Du har fri hver weekend til at opleve alle de mange spændende ting i Siem Reap og omegn.

Dagprogrammet varierer en smule fra skole til skole, og hvor meget du har mod på. Her er et eksempel på et dagsprogram:

Tid Aktivitet
6:30 Afgang til skolen
7:00 – 11:00 Undervisning: Engelsk, sport, kreative fag, sundhed, life skills etc.
11:00 – 11:30 Hvis der ikke er nogen eftermiddags projekter eller eftermiddagsskole returneres til hostel og resten af dagen er fritid
11:00 – 13:00 Frokost pause
13:00 – 17:00 Eftermiddags undervisning / projekter (nogle dage)
17:00 – 17:30 Retur fra skolen
17:30 → Fritid og egne aktiviteter

Opholdet varer fra minimum 4 uger op til 3 måneder, så du kan vælge det, der passer til dit sabbatår eller praktikophold. Vores ophold kan godt forlænges hvis det ønskes.

Alle ophold begynder i starten af en måned for at sikre at alle frivillige kan deltage i samme intro forløb i Danmark og i Cambodja

I din fritid er der masser af muligheder for at opleve byen Siem Reap, slappe af og være sammen med de andre frivillige. Her er nogle af de ting, du kan lave, når dagens program og aktiviteter er ovre:

  • Tag på sightseeing ved Angkor Wat og de omkringliggende templer
  • Gå tur i byen og langs floden
  • Besøg natmarkedet og små lokale markeder
  • Besøg pagoder og lokale templer i byen
  • Udforsk caféer, juicebarer og små spisesteder
  • Få en billig massage eller fodmassage
  • Tag på tur til flydende landsbyer og rismarker uden for byen
  • Spil kort, brætspil, fodbold eller andre boldspil med de andre rejsende eller de lokale
  • Hæng ud med de andre unge på hostellet – evt. en tur i poolen
  • Snak med lokale og øve lidt engelsk eller enkelte khmer-gloser
  • Deltag i de lokale kulturelle aktiviteter – dans, teater, festivaler, håndarbejde osv.
  • Lær at lave Cambodjansk mad

Cambodja er kendt for deres asiatiske køkken med masser af urter. Næsten hvert måltid serveres med ris, ofte sammen med grøntsager, kød eller fisk. Maden er generelt mindre stærk end i Thailand.

Det er ikke svært at finde et sted at spise i Siem Reap, Du finder gadekøkkener overalt – grillspyd, stegte nudler, forårsruller eller søde snacks. Brug din sunde fornuft når du vælger spisested. En god tommelfingerregel er at vælge nogle af de steder hvor du kan sidde ned, her er der flest kunder og derfor også mest udskiftning i råvarerne, men du bør og skal prøve de lokale små køkkener, da det ofte er her du får det bedste med og lærer allermest om den lokale madkultur.

Medens du er afsted med BAMBOOS er morgenmad inkluderet på dit hostel. Der serverer de en buffet med lokale risretter, brød, yoghurt, frisk frugt mm.

Du kan ikke drikke vandet i Cambodja, derfor skal du købe vand, dette er hverken dyrt eller besværligt. Nogle turister forsøger derfor også at undgå isterninger, da de kan være lavet af vand fra hanerne. Vores erfaring er dog at du sagtens kan tage imod drikke med isterninger uden at du får det dårligt af det.

Dit ophold starter allerede før du tager afsted, hvor vi sender dig en pakke med alt du skal vide og det slutter først efter vi har hørt mere om hvordan dit ophold var. Her er vores support model beskrevet:

  • Før:
    • møde med en som har været afsted med BAMBOOS før
    • Møde med andre der skal afsted samtidigt og BAMBOOS founder
    • Skriftligt materiale med forberedelse og lokale kontaktpersoner
  • Under:
    • Velkomst i lufthavn, transport til hotel og retur efter endt ophold
    • Lokal kontaktperson som koordinerer dagene og uge for uge program, og kan hjælpe med gode råd, sikkerhed og sundhed
    • Lokal kontatperson på skolerne
    • Ophold på anerkendt hostel inkl. morgenmad
    • Midtvejsmøde med BAMBOOS founder mhp at sikre succes
  • Efter
    • Debrief og identifikation af læring for fremtiden

Siem Reap er en stor turist destination og har den infrastruktur der skal til for at sikre et trygt ophold. Siem Reap er fornyligt blevet rangeret som nummer syv på en global liste over de sikreste byer for solorejsende i en undersøgelse foretaget af det britiske rejseselskab Travelbag.

Under dit ophold har du en lokal kontakt/rådgiver tilgængelig 24/7 med henblik på at koordinere dine opgaver, men også for at rådgive og hjælpe med din sikkerhed og sundhed medens du er afsted

Vi tager vores ansvar for unge der rejser til Cambodja med BAMBOOS alvorligt og begrænser antallet af frivillige der er afsted af gangen for at sikre kvalitet og tryghed for alle. Derudover kræver vi,at du skal kunne fremvise en rejseforsikring og sundhedsforsikring inden afrejse.

Du er selv ansvarlig for at få de nødvendige vaccinationer inden afrejse samt medbringe medicin du ved du har brug for.

Vores frivillige står selv for flyrejsen og alle forsikring, for at sikre maksimal fleksibilitet og tilpasning til individuelle behov.
BAMBOOS står for transport fra og til lufthavnen i Siem Reap ved ankomst og ved af afrejse.​

Som dansk statsborger skal du have visum for at rejse til Cambodja. Det er heldigvis en enkel proces, og vores team i Cambodja hjælper dig med processen.

Vores priser:

  • 30 dage – 12.000 DKK
  • 45 dage – 16.000 DKK
  • 60 dage – 20.000 DKK
  • 90 dage – 28.000 DKK

Vi står for:

  • Organisation af frivilligt ophold lokalt i Siem Reap
  • Lokal kontaktperson og koordinator
  • Ophold på hostel
  • Morgenmad dagligt på hostel
  • Lokal transport til/fra Siem Reap lufthavn
  • Lokal transport til/fra skolerne
  • Vejledning inden afrejse
  • Debrief
  • Cykel til rådighed
  • 3 Bamboos T-shirts
  • BAMBOOS medlemskab

Du står for:

  • Rejse til og fra Siem Reap lufthavn
  • Visum
  • Rejseforsikring
  • Vaccinationer
  • Mad og drikke udover morgenmad
  • Transport til og fra vores kontor (cykel eller tuk-tuk)​
  • Udflugter og fritidsaktiviteter
  • Drikkevarer
  • Dyrere hotel med eget værelse kan arrangeres mod extra betaling
Scroll to Top

Nedenfor kan du se eksempler på projekter, som kan være en del af programmet under dit ophold, og som du kan få mulighed for at deltage i.

Cykelprojekt

Tag med ud og mød de lokale børn, som gennem projektet får mulighed for at modtage en cykel, der kan støtte deres skolegang. For mange børn i Cambodja kan afstanden til skolen være afgørende for, om de fortsætter deres uddannelse eller dropper ud. En cykel kan derfor gøre en enorm forskel, da den giver børnene en reel mulighed for at komme i skole hver dag og gennemføre deres uddannelse. Som frivillig får du et unikt indblik i hverdagen for nogle af de mest udsatte familier i Siem Reap. Du besøger børnene i deres lokalsamfund, ser hvordan de bor og møder deres familier. Hvis du har erfaring med cykler og reparation af dem, kan du også få mulighed for at bidrage ved at undervise børnene i, hvordan man vedligeholder og reparerer sin cykel. Det giver dem vigtige færdigheder, så de selv kan sørge for, at cyklen fortsat kan bringe dem sikkert til og fra skole.

Haveprojekt

Haveprojektet er et initiativ, der skaber stor værdi for børnene og deres familier i Siem Reap. På lokale skoler etablerer vi små haver, hvor eleverne lærer, hvordan man dyrker grøntsager og får mest muligt ud af sine afgrøder. For mange familier i Cambodja er ressourcerne begrænsede, og derfor er viden om dyrkning og selvforsyning en vigtig færdighed. Ved at lære børnene om havearbejde giver projektet dem praktiske redskaber, som de kan tage med hjem og bruge i fremtiden i deres egne familier. Som frivillig kan du være med til at etablere og vedligeholde haverne sammen med eleverne og få et indblik i, hvordan små initiativer kan gøre en stor forskel i hverdagen.

Scholarships

Hos Bamboos støtter vi en række børn gennem vores scholarship-program. For mange familier kan udgifter til skole være en stor udfordring, og et scholarship kan derfor være afgørende for, at et barn får mulighed for at gå i skole. Et scholarship dækker blandt andet skolepenge, skoleuniform og nødvendige skolematerialer, så barnet kan deltage i undervisningen på lige fod med andre elever. Før en elev kan modtage et scholarship, gennemfører vi en godkendelsesproces. Her besøger vi familierne i deres hjem og taler med dem om deres situation. Som frivillig kan du få mulighed for at tage med på disse besøg og få et unikt indblik i familiernes hverdag og de udfordringer, mange står overfor i hverdagen.

Biblioteksprojekt

For mange børn i Cambodja er det ikke en selvfølge at have adgang til bøger. Derfor spiller skolebiblioteker en vigtig rolle i at give børn mulighed for at lære at læse. Gennem vores biblioteksprojekter arbejder vi på at forbedre og etablere biblioteker på lokale skoler, så eleverne får adgang til bøger. Som frivillig kan du være med til at renovere eksisterende biblioteker eller hjælpe med at gøre nye biblioteker klar til brug. Det kan blandt andet indebære at male, dekorere og indrette et rum, der skaber en inspirerende ramme for læsning og læring.

Hygiejneprojekt

For mange børn i Cambodja gælder det, at de har en manglende viden om personlig hygiejne. Derfor arbejder vi med at undervise børnene i simple, men vigtige vaner, der kan have stor betydning for deres sundhed og trivsel. Gennem projektet lærer eleverne blandt andet om tandbørstning, håndvask og vigtigheden af rent drikkevand og rene toiletter. Små daglige rutiner kan være afgørende for at forebygge sygdom og skabe bedre forudsætninger for, at børnene kan trives og deltage i skolen. Som frivillig kan du være med til at gennemføre aktiviteter og undervisning, der gør hygiejne forståeligt for børnene.

Early marriage projekt

I Cambodja er det ikke usædvanligt, at unge gifter sig i teenagealderen. Dette fører ofte til, at elever dropper ud af skolen og ikke fuldfører deres uddannelse. Formålet med dette projekt er derfor at informere de unge om deres muligheder for uddannelse og arbejde, styrke deres selvtillid og selvværd samt inspirere dem til at fortsætte skolen. Som frivillig kan du deltage i nogle af vores arrangementer og dele erfaringer og fortællinger fra hverdagen i Danmark, og dermed inspirere unge i Cambodja til at fortsætte på deres uddannelse og fremtid.

Skriv dig op til at få vores nyhedsbreve og høre mere om BAMBOOS sabbatårsrejse